De første dage i Rio

Så er det tid til en lille update fra de varme lande, her på 3.-dagen.

Det var et større kulturchok, allerede fra det øjeblik vi steg ud af flyveren, hvor vi efter en nat med meget lidt søvn og tilsvarende benplads, gik ind i en mur af fugtig, tropisk varme. Meget varme. Klokken 5 om morgenen, lokal tid. Meget trætte. Men det gik hurtigt igennem paskontrollen og i ankomsthallen mødte vi vores chauffør, Alex, som var sendt afsted for at hente os, af Anne & Erik vi bor hos. Det var vi meget taknemmelige for. Turen fra udenrigs-lufthavnen og til lejligheden hvor vi bor i området Humaita, tog ca. en time. Vi nåede frem lige ved solopgang. Lejligheden ligger på 17. etage og det var et ubeskriveligt smukt syn der mødte os, da vi trådte ind ad døren og fik udsigt over hele byen, med havet mod øst og udsigt til bl.a.  Sukkertoppen, en meget høj granitklippe på halvøen Urca, der bliver kaldt sådan, fordi den har samme form, som man lastede sukker på skibene i, i gamle dage. En helt eventyrlig udsigt, med den røde morgenhimmel og en fantastisk blanding af storby og natur, bjerglandskabet med grønne skovbeklædte skråninger, klippevægge og byen, med de mange forskelligartede bygninger – højhuse, mindre huse, bittesmå blikskure. Ser man op til venstre, står Kristus-statuen med front mod øst og troner, på byens højeste punkt, Corcovado-bjerget.

Og det blev varmere som solen kom frem. Vi blev opfordret til at tage en dukkert i poolen som det første og det var tiltrængt! Så blev der serveret morgenmad på terrassen – og en Gammel Dansk Resten af dagen tilbragte vi på Copacabana, en af verdens mest berømte strande, forlyder det – Meget MEGET varm oplevelse, hvor vi gemte os under en lejet parasol det meste af tiden. Den sidste uge i Rio har temperaturen kun været overgået af Ghana! Det understreger den kontrastfyldte fornemmelse det har været, at komme fra den snefyldte hjemegn til de hede troper.

Men vi klager ikke. Det er en helt fantastisk fornemmelse at sidde på terrassen lige nu, efter en lang vandretur halvvejs rundt om søen i Lagoa og igennem byen ned til stranden Ipanema (ligeledes verdensberømt), hvor vi nød et par timer i høje bølger, tilsat sol og en kold Caipirinha. Og gik tilbage igen (1 times-tur). Herefter en tur i den lille pool på terrassen og et bad.

I går var vi på Corcovado-bjerget og se Kristus-skulpturen og den fantastiske, storslåede udsigt over hele byen. Mange af billederne, som der er linket til nederst i dette indlæg, er taget deroppefra.

Vi kan høre byen summe af sambarytmer fra gadefester, de såkaldte blocos, hvor de lokale fester under forskellige temaer, hele døgnet. Alle er velkomne og der danses, drikkes og festes natten lang. Vi deltog i en fest i går aftes i Lapa, som ligger et stykke herfra. Her var alle typer mennesker repræsenteret og jeg fik nogle flash-backs til Roskilde Festival. Men det var meget folkeligt, festligt og hyggeligt og her er bare generelt en god stemning i byen, hvor folk varmer op til det store karneval, som løber af staben i weekenden og hele næste uge. Karnevalet startede officielt i går, fredag.

I dag, søndag, bliver den helt store karneval-dag for os, da vi skal optræde på den store  Sambadromen, hvor vi oplever 40 minutes of fame, med et publikum i størrelsesordenen 200.000 foruden at det bliver udsendt i tv på verdensplan. Alene i Brazilien anslås at over 30.000.000 seere følger showet live, som i øvrigt er solgt til over 75 tv-netværk verden over. Uh.

Vi deltager i sambagruppen Imperatriz Leopoldinense, som er en af de større skoler og som har vundet prisen for bedste optræden mange gange. I 2005 optrådte de under temaet H.C. Andersen, med kostumer fra mange af eventyrene. Meget smukke og fantasifulde dragter.

Vores kostumer hedder Festa Islamica – kend os på lama og mandolin. Vi skal øve os lidt på sangen så vi kan den bare nogenlunde og så skal vi bare gå i rækker og smile, danse og skabe stemning, som bagtropper for de helt store sambakanoner, som har såvel høj kulturel status, såvel som adskillige plastikoperationer på bagen. Også i bogstavelig forstand  Der er stor prestige i at være samba-queen i Brazilien og det er i høj grad folk fra de fattigere lag, som er de populære og kendte dansere. De fleste af danseskolerne ligger i Favelaerne (de fattige kvarterer), hvor de træner til karnevallet året rundt. Turister og andre der ønsker at deltage, kan være med i showet mod betaling til kostumer igennem skolerne, hvorved de tjener penge. Så man kan sige at vores lille turist-eventyr, tjener et godt formål.

Mere om det senere, når det er overstået. Nu skal vi lade op til at bære de meget store og tunge kostumer i aften, ca. 4 timer i stegende hede. Det er heldigvis først kl. ti om aftenen vi skal gå. Vi bliver hentet i busser fra lejligheden her og kørt tilbage igen. Det er Louises forældre, Erik og Anne vi bor hos, der har arrangeret deltagelsen for os og 20 andre danskere som de kender, både herboende og hjemmefra. Vi er i alt 100 der skal bære vores dragter (Festa Islamica) og i hver sambaskole er der flere tusinde deltagende. Vores tema er Religioner, under titlen “Brasil de todos os Deuses”, som betyder noget i retning af: Brasilien, de mange guders land. Det bliver så spændende. Der er 12-16 sambaskoler repræsenteret hvoraf halvdelen skal optræde søndag og resten mandag, hvortil vi har billetter på Sambadromen – Billetter som er i meget høj kurs og folk betaler i dyre domme for at få pladser. Vores private guide, Erik, har skaffet dem billigt igennem forbindelser, så vi er heldige.

Vi har det rigtig godt og vores værter tager sig godt af os. De er meget søde og gæstfri – desværre er Erik blevet nødt til at tage til Haiti i forbindelse med nødhjælpsarbejde (infrastruktur) for FN. Han og Anne har deltaget i karnevallet mange gange og vi har fået gode instrukser om hvordan det hele foregår og vi nyder i det hele taget de store fordele det er, at bo hos ‘lokale’. Erik kalder sig ‘verdens bedste dansktalene sambaguide’ Desuden er deres søn og Louises lillebror på 25 år som også bor her, Simon, sød at tage os med rundt. Det er rart at have en der taler portugisisk, da mange af de lokale ikke taler engelsk overhovedet og han kender byen som sin egen bukselomme.

Louise og Martin (mine specialemakkere) og Martin og jeg, tager også lidt rundt sammen på egen hånd. Louise har været her et par gange før og besøge sine forældre og taler spansk, da hun er opvokset i Costa Rica, så de forstår hinanden.

Se vores fotos, taget med min mobil her og tryk på “slideshow” i øverste højre hjørne. I er meget velkomne til at smide en kommentar her på bloggen, hvis I vil

Vi vil svede videre nu… Det er mærkeligt at tænke på, at der er så meget sne i DK lige nu!

Mange varme hilsner fra Astrid & Martin