Ok, indrømmet – Min cybertvilling skal nok lige trænes lidt bedre op på AI. Men symbolet findes som en seperat side til min blog, som du finder herover.
marts 15, 2009
Tal med min cybertvilling…
februar 12, 2009
Det måtte jo ske før eller siden…
at jeg fik min egen weblog. Hvor skræmmende det end synes for mig, at praktisere denne bizarre form for selvfremstilling (eller hvad det nu er), trænger nysgerrigheden sig alligevel på.
Det at studere blogging som kultur og fænomen, ligger i naturlig forlængelse af min interesse for CMC (Computer Mediated Communication) og hele feltet omkring identitet, interaktion og kultur på internettet.
I min daglige færden som kommunikations-studerende på IT-Universitetet, oplever jeg at ord som ‘blogs’ og ‘blogging’, uundgåeligt optræder i stort set enhver forelæsning. Blogging er, hvad end det er i politisk, virksomhedsmæssigt eller privat regi, fortsat et diffust begreb og alene det at vi hele tiden taler om- og undersøger blogging som fænomen, vidner om at det at blogge, endnu langt fra er en praksis, som er indoptaget i vores daglige måder at kommunikere og interagere med omverden (ligesom mail, Facebook, hjemmesider m.v. er blevet).
Hvorom alting er – Al blogging starter jo hos individer, med personlige intentioner, holdninger, visioner og syn på verden (hvad det så er, der skaber disse individer, er en helt anden diskussion…)
Min interesse for blogging, er i første omgang rettet mod den personlige, private (om man vil) blog. Hvad er drivkraften for bloggere? Hvad er det egentlig man søger og vil opnå, ved at åbne sin lille, online dagligstue for (potentielt) hele verden?
Når en person opretter sin blog for første gang, må der nødvendigvis være nogle motiver tilknyttet. Min erfaring fra mit lille studie blandt et kvindeligt netværk af bloggere er, at de intentioner og forventninger man startede med, ændrer fokus fra at være en personlig dagbog, skrevet til sig selv og for sig selv (og måske venner og familie), til i langt højere grad at være fokuseret omkring interaktionen i det netværk af bloggere, man langsomt skaber sig.
Igennem min tid som ikke-blogger, har jeg oplevet en masse fordomme, forbundet med det at blogge. Den væsentligste af dem, kan læses ud af min indledning; ‘bizar form for selvfremstilling’…
Jeg ved jo godt inderst inde, at der er lige så mange forskellige grunde til at blogge, som der er bloggere. Eller det har jeg efterhånden lært.
MEN – jeg vil forsøge at gøre mine egne erfaringer. Det er altid interessant at undersøge fænomener udefra, men måske ser det hele anderledes ud, hvis perspektivet ændres en lille smule? Oplevelse gennem indlevelse, er det ikke det man siger.
Samtidig er jeg ved at forsøge mig med det ny, hippe Twitter (ja, jeg ved det ikke er ‘nyt nyt’, men det er det for mig – mange af mine venner har ikke engang hørt om det endnu, såå), det nok mest anvendte microblogging-site i USA. Hvem ved om microblogging bliver den ny social software-bølge i DK, i løbet af det næste halve år?? Ingen, tror jeg. Men kom nu Twitter – få nu den mobilapplikation til at virke i DK! Det skal nok sætte gang i hjulene.
Dagens morale: Det gør ikke noget at man ikke er den hurtigste knallert på kajen, så længe man har en stor mælkekasse…
Velkommen til min blog!
Astrid

Moi
